Add-ons / Udvidelser

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.

Opret indkøb fra en salgsordre

Denne løsning gør det muligt automatisk at oprette indkøbsordrer direkte ud fra en salgsordre. Systemet foreslår, hvilke varer der skal bestilles, og hos hvilke leverandører – baseret på oplysningerne på varekortet. Det er en effektiv løsning for virksomheder, der sælger bestillingsvarer og vil spare tid på manuelle indkøb samt sikre, at intet bliver glemt.

Opret produktion fra en salgsordre

Når en salgsordre indeholder produktionsvarer, kan der med denne løsning oprettes og opdateres tilhørende produktionsordrer direkte fra salgsordren. Det fjerner behovet for manuel oprettelse og sikrer, at produktionen kan sættes i gang allerede ved salgstidspunktet.

Løsningen er særligt relevant for produktionsvirksomheder, der ønsker et tæt og effektivt samspil mellem salg og produktion.

Brugerdefinerede felter fra indkøbsordre → projekt → fakturaforslag

Denne udvidelse sikrer, at brugerdefinerede felter følger data hele vejen fra indkøbsordre til projekt og videre til fakturaforslag. Det giver ensartet information på tværs af processer og reducerer behovet for manuelle tilretninger. Løsningen er ideel for projektorienterede virksomheder, der har behov for konsistent data gennem hele forløbet.

Stikprøvekontrol ved varemodtagelse

Med stikprøvekontrol ved varemodtagelse kan der opsættes automatiske kvalitetskontroller baseret på leverandør og modtagefrekvens. Ved varemodtagelse vises en pop-up, der sikrer, at kontrollen udføres, før processen kan fortsætte. Løsningen er relevant for virksomheder med kvalitetskrav, ISO-certificering eller behov for dokumenteret leverandøropfølgning.

Gemme alle handlinger
(log & sporbarhed)

Denne løsning logger alle handlinger foretaget på kreditorer, debitorer, ordrer og varer – herunder dato, bruger og handlingstype. Det giver fuld sporbarhed og gennemsigtighed i systemet. Løsningen er særligt relevant for virksomheder med mange brugere eller krav til intern kontrol og funktionsadskillelse.

Pop-ups fra stamkort

Med pop-ups fra stamkort kan vigtige beskeder vises automatisk ved oprettelse af tilbud, salgs- og indkøbsordrer. Beskederne styres via brugerdefinerede felter på debitorer, kreditorer og varer, så kritisk viden aldrig overses. Løsningen er ideel for virksomheder med mange specialaftaler, produkter eller leverandører.

Dynamisk dækningsgrad på varekort (valuta)

Denne funktion viser dækningsgraden dynamisk direkte på varekortet og tager automatisk højde for valuta. Det gør det nemt løbende at justere priser og sikre korrekt avance. Løsningen er målrettet virksomheder, der handler i flere valutaer og ønsker bedre kontrol over indtjening.